Investering i faglighed og ressourcer til SKAT er vejen til mere velfærd.

Gælden stiger og stiger…

I forbindelse med etableringen i 2005 overtog SKAT al inddrivelse af gæld til det offentlige. Siden dengang er gælden steget fra 35 mia. kr. til over 80 mia. kr. i 2013.

 

Samtidig er antallet af medarbejdere i SKAT, som arbejder med at inddrive gælden, blevet skåret ned.

 

Derfor har det – indtil nu – ikke været muligt for SKAT at ”knække kurven” og få stoppet tilvæksten i gælden til det offentlige.

 

Noget af forklaringen er naturligvis, at finanskrisen satte ind fra midten af 2008 – og siden da, har der været økonomisk krise i Danmark. SKAT var dimensioneret i opgangstider – og de rammer er ikke justeret, da der indtraf en økonomisk krise.

 

En andel del af forklaringen er, at der ved dimensioneringen af inddrivelsesområdet var forudsat, at SKAT fik et nyt, fælles inddrivelsessystem – EFI – som et vigtigt redskab i forbindelse med at løse inddrivelsesopgaven.

 

It-systemet skulle være taget i brug i 2007, blev så udsat til 2009 – og er nu lovet klar til september 2013.

 

Samtidig vil antallet af fogeder i SKAT blive reduceret til 200 fra ca. 500 i dag.

 

Konsekvensen er, at fogederne i SKAT kæmper med at inddrive gælden – men står med ryggen mod muren, når det handler om at ”knække kurven” og stoppe gældens himmelflugt. De er ekstremt pressede – også fordi der ved siden af det almindelige inddrivelsesarbejde hele tiden skal tages skridt til, at ældre krav ikke forælder. Det slider – og giver i flere tilfælde problemer med arbejdsmiljøet.

 

Fra politisk side har der været stor bevågenhed omkring udviklingen i gælden til det offentlige. Uagtet de ændrede økonomiske forudsætninger undervejs i forløbet har ingen dog ønsket at tage den konsekvens at tilføre flere ressourcer til området.

 

Vi forstår ikke, at man hellere vil acceptere en gæld, der i dag har nået et niveau, hvor den – hvis den blev betalt – kunne betyde en skatte-, moms- og afgiftsfri måned for os alle. Eller i det mindst en god sum penge til styrkelse af de velfærdsydelser, som vælgerne efterspørger.