Gør skattesnydere til skatteydere!

Politikerne har valgt, at det SKATs indsats mod skattesnyderne først og fremmest skal måles på, er det såkaldte "skattegab" ikke må stige. Populært sagt er skattegabet en teoretisk beregning af differencen mellem den skat, der burde være betalt, hvis alle betalte det, de skulle - og den skat, som så rent faktisk bliver betalt.

Derfor prioriterer SKAT indsatsen i forhold til den effekt, det forventes at have på skattegabet - jo mere et projekt kan reducere skattegabet, jo højere bliver det prioriteret.

Samtidig bygger SKATs indsats på, at borgere og virksomheder bl.a. gennem information og vejledning opfører sig ”efterretteligt”, som det bliver kaldt – at de retter sig efter loven og selv angiver de korrekte beløb til SKAT. Kontrolindsatsen skal derfor først og fremmest rettes mod dem, der ikke opfører sig ”efterretteligt”.

Umiddelbart et godt udgangspunkt - og svaghederne melder sig først, hvis vejledning og information ikke bliver fulgt op af en synlig kontrolindsats.

Det er helt logisk, at borgere og virksomheder skal have en korrekt og målrettet information, så de har mulighed for at overholde lovene og selvangive de korrekte tal til SKAT. Det er også naturligt, at SKAT i første omgang skal vejlede, hvis reglerne er blevet misforstået – og ikke med det samme ”skrue kontrolbissen på”. Folketinget har nu en gang valgt at give området en lovgivning, som ikke altid er den letteste at forstå – og som ofte rummer plads til skøn og fortolkning.

Men der er borgere og virksomheder, hvor det med ”ikke kan” bevidst er blevet til ”ikke vil”. Det er dem, kontrolindsatsen skal være rettet mod – og gerne både på en markant og synlig måde.

SKATs egne undersøgelser viser f.eks., at der er nogle borgere, som udviser stor kreativitet, når det gælder indberetning af fradrag gennem TastSelv via de felter, der ikke er "låst" - ofte helt fiktive tal. Det betyder, at de pågældende uberettiget får udbetalt en overskydende skat - eller bliver opkrævet en retsskat, der er for lav.
 

Og SKATs egne undersøgelser baseret på en gennemgang af tilfældigt udvalgte virksomheders skatteregnskaber viser, at der også på det område bliver trukket private udgifter fra over virksomhedernes regnskaber. Mens op mod en tredjedel af virksomhederne i bestemte brancher alligevel "glemte" at korrigere fejl i det aktuelle regnskab, som SKAT havde bedt dem om i forbindelse med et besøg.

Her mangler indsatsstrategien en større vægtning af det tredje ben – kontrollen. Det mener revisorbranchen også, som i flere sammenhænge har efterlyst en styrket kontrolindsats fra SKATs side - navnlig rettet mod de virksomheder og områder, hvor der er størst risiko for, at der bliver lavet fejl - bevidst eller ubevidst.

Revisionsfirmaet EY har f.eks. konkret efterlyst, at der blev tilført flere ressourcer til moms- og afgiftskontrolområdet i SKAT i form af bl.a. fagligt kvalificerede medarbejdere, som kan være med til at dæmme op mod den svindel, der sker på området - en svindel, der bl.a. er dokumenteret gennem DR´s dokumentarserie "Sådan svindles Danmark".

Er SKATs ressourcer til egentlig skattekontrol tilstrækkelige? Er det nok til at sikre, at skattesnyderne bliver ”efterrettelige” og forvandler sig til skatteydere?

Vi mener, at erfaringerne fra det praktiske arbejde i SKAT viser, at svaret på det spørgsmål er et klart nej!