Investering i faglighed og ressourcer til SKAT er vejen til mere velfærd.

Har Danmark fortsat råd til at spare på indtægterne? 

Siden SKAT blev etableret den 1. november 2005 ved en sammenlægning af det statslige ToldSkat og de kommunale skatte- og inddrivelsesforvaltninger, er antallet af ansatte gået én vej – nedad!


I 2005 var der 10.450 årsværk i SKAT. Her i 2016 er tallet omkring 6.200 årsværk – det er en reduktion på over 40%! Og læser man i finanslovens overslag for de kommende år, så vil reduktionerne fortsætte.

 

Rationaliseringer og effektiviseringer var en del af forudsætningen i forbindelse med etableringen af SKAT i 2005. Også gennem indførelse af nye it-systemer. En strategi, som dog led et alvorligt knæk, da det blev besluttet at skrotte det overambitiøse EFI-system på inddrivelsesområdet. Selvom rationaliseringerne ved afskedigelser og nedlæggelse af stillinger allerede var gennemført.

 

At opretholde årsværksforbruget fra 2005 uændret var naturligvis ikke realistisk - der var grundlag for effektiviseringer efter samling af opgaven. Men i dag er det en kendsgerning, at hver gang én person forlader SKAT, så er der en del af den samlede opgave, som ikke længere kan løses.

 

Inden for de rammer, som Folketinget afsætter, har SKAT naturligvis mulighed for at prioritere, hvor mange ressourcer, der skal anvendes til de forskellige opgaver. Men hver gang der f.eks. bliver flyttet en medarbejder til en opgave, hvor indsatsen skal styrkes, bliver den samme medarbejder flyttet fra en anden opgave, som derfor ikke længere bliver løst på samme niveau.

 

Og det er netop, hvad vi oplever i SKAT. Medarbejdere bliver flyttet rundt til andre opgaver.

Vi plejer at sige, at SKAT slukker ildebrande – for det er ikke en reel styrkelse, hvis der mangler ressourcer på et område. Tværtimod mister SKAT kompetencer, når medarbejderne flyttes rundt - måske til områder, de aldrig før har arbejdet med.

 

Samtidig har der gennem de seneste år været flere sager, som er et symptom på, at der ikke har været tilstrækkeligt med ressourcer til området i SKAT. Sager, der naturligvis ikke har været med til at styrke tilliden til SKAT og det danske skattesystem. Mest spektakulær er "udbyttesagen", hvor det lykkedes internationale svindlere at lænse statskassen for op mod 10 milliarder kroner - og måske mere, når det endelige beløb en gang er gjort op.

 

Endnu kommer der årligt godt 900 milliarder i de offentlige kasser gennem SKAT. En stor andel kommer ”af sig selv” – ind ad fordøren, som er et yndet udtryk blandt politikere. Men man kan skære så meget ned på ressourcerne til SKAT – til kerneydelser som kontrol og inddrivelse – at tallet begynder at falde.

 

Har Danmark fortsat råd til en så kraftig besparelseslinje over for den del af staten, som sikrer finansieringen af hele den offentlige sektor – og de velfærdsydelser, som der er bred opbakning til at prioritere?

 

Vi siger nej!

 

Tværtimod er der behov for en investeringsplan for SKAT, som kan genoprette borgere og virksomheders tillid til SKAT!