Siger naboen tak, når du betaler hans skat?

Det skønnes, at værdien af sort arbejde i Danmark udgør omkring 50 mia. kr. om året. Selvom skatten – og i nogle tilfælde også moms – af dette beløb måske udgør under halvdelen, så er det dog alligevel et betragteligt beløb.

Folketinget har vedtaget nogle lempelser, som betyder, at noget, der før blev betragtet som sort arbejde, ikke længere er det – og mere objektivt definerer nogle grænser. Reglerne er samtidig strammet – bl.a. omkring kontant betaling af håndværkerregninger. Det er naturligvis et godt redskab i kampen mod den sorte økonomi.

At sætte sig som mål, at 100% af den sorte økonomi kommer under beskatning, er næppe realistisk – og næppe heller ønskeligt, da det kunne føre til et kontrolsamfund, som strider mod de værdier, vi har bygget det danske samfund på. Men indsatsen mod den sorte økonomi er helt central, når det handler om at sikre retssikkerhed og lighed for loven.

Du kender sikkert mindst én blandt naboer, familie eller venner, som laver noget ”sort” – ellers falder du nærmest udenfor statistikken. Men hvornår har den pågældende sidst takket dig for, at du betaler hans skat?

Nej vel?

Men når udgangspunktet er, at samfundet har behov for en given sum penge i skatteindtægter, så betyder det, at den lovlydige – eller ham, der måske ikke har muligheden for at lave noget ”sort” – kommer til at betale mere i skat. Mens ham, der laver det sorte arbejde, slipper billigere.

Det er nok værd at have i baghovedet, næste gang du ser, naboen laver – eller får lavet – noget ”sort”.

I dag har SKAT prioriteret omkring 180 medarbejdere til indsatsen mod sort arbejde - en nedgang på omkring 50 i løbet af de seneste tre år. Det forslår – men kun til en dråbe i havet.