Hvis vi tager udgangspunkt i, at den samlede offentlige økonomi i Danmark har den størrelse, som det på et givent tidspunkt er politisk bestemt, hvad sker der så, når en virksomhed ikke kan – eller ikke vil – betale de skatter og afgifter, som virksomheden skal ifølge loven?
Ja, hvis vi stiller det lidt firkantet op, så kommer de virksomheder, der betaler det, de skal – i hvert fald på sigt – til at betale endnu mere, for at samfundet samlet set kan få de forudsatte penge i kassen.
Men ikke nok med det. For uanset, at virksomheden betaler sit korrekte mellemværende med SKAT, så er skatter og afgifter i bund og grund en omkostning for virksomheden. Det betyder derfor, at en virksomhed, der undlader at betale sin gæld til SKAT, får en konkurrencefordel i forhold til den virksomhed, der betaler til tiden.
Hvis der skal være en lige og fair konkurrence mellem to virksomheder, kræver det derfor ikke kun, at virksomhederne angiver de korrekte tal til SKAT – regningen skal også betales.
Når virksomheder – og borgere for den sags skyld – ikke betaler de opkrævninger, de får fra SKAT, så er første forsøg selvfølgelig en rykker og måske en aftale om en afdragsordning. Men hvis det ikke hjælper, så bliver gælden forsøgt inddrevet. Det er også SKAT – som er inddrivelsesmyndighed for hele den offentlige sektor – men en anden del af SKAT.
Her er det SKATs fogeder, som tager over – og ofte kan de først få afdrag på gælden med hjem, hvis de besøger virksomheden og måske foretager udlæg i virksomhedens aktiver.
Når SKATs nye inddrivelsessystem – EFI – tages i brug til september 2013, er det planen, at der kun skal anvendes 200 fogeder til det job. I dag er der 500 fogeder i SKAT.
Er 200 fogeder nok til at sikre en mere fair og effektiv konkurrence blandt virksomhederne, så de ikke kan spekulere i gæld til det offentlige?
SKAT mener ja – vi er meget i tvivl…